International virksomhed
med danske rødder

Nopa Nordic blev etableret i 1964 af Niels Thostrup. Virksomheden er siden vokset til at være Nordens største private label-producent med speciale i miljømærkede vaske-, pleje- og rengøringsprodukter, og Nopa Nordic er stadig i familiens eje. Mere end 70% af produkterne eksporteres.

Læs mere

Job

Indkøbskoordinator til Supply Chain i Nopa Nordic

Ansøgingsfrist: 13. august 2020

Indkøbskoordinator til Supply Chain i Nopa Nordic

Nopa Nordic er Nordens førende producent af bæredygtige vaskemidler, opvaskemidler, rengøringsprodukter og produkter til personlig pleje. Vi var blandt pionererne inden for miljømærkede produkter og er i dag eksperter i miljørigtige produkter og produktion. Bæredygtige og grønne produkter er i vores DNA og har været det i mere end 25 år.

Vi har travlt og søger derfor en ny kollega til vores Supply Chain-afdeling i Hobro, som skal arbejde med disponering, og hvis overordrende funktion er at understøtte vores just-in-time-produktion.

Din fornemmeste opgave er at sikre, at vi altid har de nødvendige emballager og råvarer til rådighed for at kunne producere - uden at vi opbygger et stort lager. Gennem disponeringen er du med til at sikre en høj leveringsgrad til vores kunder, og du er medvirkende til, at vores produktion får de bedste muligheder for at holde en høj effektivitet.

Dine arbejdsopgaver bliver at:

  • Disponere emballager og råvarer til planlagt produktion med fokus på just-in-time
  • Koordinere og sikre daglig opfølgning på leverancer til vores produktion - gennem tæt kontakt med vores leverandører i hele Europa
  • Bidrage til at Supply Chain når de opstillede mål

Den rette kandidat har:

  • Forståelse for produktionsprocesserne og vigtigheden af samspillet mellem planlægning, indkøb, disponering og produktion
  • Gerne 3-5 års erfaring fra en lignende stilling i en produktionsvirksomhed
  • Erfaring med Dynamics NAV eller et lignende ERP-system
  • Gode engelskkundskaber
  • Højt humør og lyst til at indgå i et team hvor vi hjælper hinanden

Stillingen er ideel for dig, der arbejder struktureret, og som motiveres af at arbejde med forbedringer i forsyningskæden, herunder lead time, MOQ og just-in-time. Du ved, at tingene kun lykkes med fokuseret og systematisk opfølgning, og du slipper ikke din opgave, før du er nået helt i mål. Selv om du er struktureret og systematisk, holder du af omskifteligheden i detailbranchen, og du bliver motiveret af at skabe orden i en travl hverdag.

Hos Nopa Nordic får du:

  • Erfaring inden for et spændende fagområde
  • Faste og trygge rammer i en branche, hvor tingene går stærkt
  • Gode kolleger og en aktiv personaleforening
  • Attraktive løn- og arbejdsvilkår

Sådan søger du stillingen

Upload din ansøgning og dit cv via vores hjemmeside: https://nopanordic.com/jobs/. Ansøgningsfristen er torsdag d. 13. august 2020, men send gerne din ansøgning før, da vi gennemgår ansøgningerne løbende. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Teamleder for Disponering og Planlægning; Lone Bæk Andersen på tlf.: 4062 4080.

Nopa Nordic Family

Koncernen Nopa Nordic Family består af Nopa Nordic A/S i Hobro og Allison A/S i Bramming/Esbjerg. Vi er førende inden for udvikling og produktion af bæredygtige personlig pleje-produkter, vaskemidler, rengøringsmidler og opvaskemidler. Miljørigtige og bæredygtige produkter er i vores DNA. Vi er ca. 170 medarbejdere hos Nopa Nordic og 60 medarbejdere i Allison. Læs mere på vores hjemmeside: www.nopanordic.com

Alt hvad du har brug for at vide om Nopa Nordic

Download de vigtigste fakta om Nopa Nordic

Virksomhedsresumé

Læs mere om Allison
og Nopa Nordic-familien

Havrevænget 13
DK-9500 Hobro
Find os her

Tlf.: +45 89 122 122
mail@nopanordic.com

Kontakt os

Nopa Nordic   Allison are members of the Nopa Nordic family »